Ultraløb – MdS 2013

Jeg har altid været tiltrukket af nye eventyr og løb har været min fortrukne sport siden jeg var helt lille. Det er efterhånden blevet til en hel del marathons og utallige halvmarathons og crossløb. Jeg har også tidligere deltaget i verdens hårdeste langrendsløb i Grønland, Arctic Circle Race, et 160 kilometer langt løb i kuperet terræn med start fra Sisimiut. Siden her tager dog fokus på et af verdens hårdeste marathonløb, som jeg gennemførte i april 2013,   Marathon des Sables. Jeg vil forsøge at fortælle så godt som muligt om de vigtigste erfaringer og overvejelser som jeg har gjort mig før og under løbet og om strabadserne på de enkelte etaper. Der er helt sikkert mange ting som jeg ikke får skrevet ned her, men tøv ikke med at tage kontakt til mig såfremt du selv har en drøm om at komme igennem dette fantastiske ørkenløb. Det er en oplevelse for livet!

En glad løber som netop har krydset målstregen på sidste etape under Marathon des Sables 2013

Jeg kan kontaktes på mail@simonmunch.dk

 

 

 

Next goal: Marathon Des Sables 2013

Jeg vil i 2013 begive mig ud på et 250 KM langt eventyr igennem den marokanske del af Sahara ørken (Marathon Des Sables 2013).

Officielle logo for Marathon des Sables

Løbet er fordelt over 7 etaper hvor de første 3 etaper er på godt 35-40 KM, en etape på godt 80 KM, en etape på godt 15 KM og en på 42,2 KM. Under løbet kan man opnå en hviledag(hvis man er heldig), såfremt at man kun benytter en enkelt dag på den lange etape.

Løbet er i meget udfordrende terræn og med temperaturer der når op til 45-50 grader om dagen. Det sætter krav til udstyr og mental styrke.

Vi overnatter ude i ørkenen, og er selvforsynende på mad og udstyr.

Jeg har kastet mig over træningen og har gjort de første små indkøb til turen, jeg vil forsøge at holde denne side opdateret løbende.